Vinteren er over os og det er ved at være høj sæson for vinterferie – uanset om din vinterferie går til de varmere lande eller blot er i et sommerhus i Danmark, så kan vi anbefale dig at læse vores guide herom. Her er en række forskellige ting, som kan være gode at være opmærksomme på inden man tager afsted. 

Hvad skal jeg pakke til baby? 

I stedet for at komme med en lang liste over ting, som du skal pakke til din baby. Så vil vi hellere sætte dig ind i processen vi selv bruger, når vi skal pakke til vores børn. Det er en metode som jeg personligt har lært af min mand, som han lærte da han var i militæret. 

Metoden går ganske enkelt ud på at visualisere for sig, hvilke situationer man kommer til at stå i. Hvis man tager i sommerhus i Danmark langs kysten, så kan man måske se nogle lange gåture foran sig, og her vil det f.eks. være godt at have en flyverdragt og varmt tøj med til barnet. Hvis man derimod tager til f.eks. Thailand og bruger tiden langs poolen eller ved stranden, så er det måske et par blebadebukser man skal bruge i stedet for. 

Lav en liste

Inden du bare begynder at pakke hovedløst, så vil vi i forbindelse med ovennævnte metode lave mig en liste. På den måde kan du altid se hvad du mangler, og hver gang du har pakket noget så kan du strege det ud på listen. 

Yderligere så anbefaler vi på det kraftigste at du pakker i god tid, så du ikke ender med at stå aftenen før i skal afsted og pakke det hele. Det er utroligt ærgerligt at stå i en situation, hvor man mangler en håndfuld ting som man ikke kan nå at købe pga. man pakker efter butikkernes åbningstider. 

Derfor anbefaler vi at man løbende begynder at pakke en hel uge op til man tager afsted, så kan man på den måde altid komme i tanke om noget man mangler og derved få pakket det hele.

Leave a Comment